B5












Skandinavisk Orgelcentrum
Akustiske Kirkeorgler



Pibeorglets karakteristika
som det unikke forbilled

Den bedste læremester er naturens egne love, så ud fra princippet om akustiske lydbølger og pibeorglets karakteristika som grundprincip, er vort hybrakustiske gengiversystem blevet en realitet: Gennem et aktivt rørsystem flyttes luftsøjler med samme hastighed og energimængde, som kendetegnes ved orgelpiber, for derved at udsende de luftmæssige vibrationer, der med mange samtidige toner netop medvirker rent akustisk til at skabe pibeorglets levende lyd, -modsat den målrettede energi fra en trykkammerhøjttaler.

Da en orgelpibe har en spredning ved labiet (spalteåbningen) på ca. 120º og en helt diffus spredning på 360º  i toppen, vil denne kombination naturligvis skabe en mængde svævninger i luften og levendegøre klangen.

Hver lydgengiver-enhed er derfor i vort hybrakustiske system bygget efter samme princip, -altså med to spredningseffekter på henholdsvis ca. 120º og 360º.

Kombinationen af at pumpe en reel luftsøjle ud i rummet tillige med den spredningsmæssige funktion bevirker, at vi kan opnå den levende orgelklang.

 


Sammenligningsgrundlag

I de fleste pibeorgler anno 2008 benyttes der elektroniske komponenter til at styre store dele af instrumentets funktioner: Spændingsstabilisering til elektrisk luftforsyning, registertræk, computerstyrede register-kombinationer m.v., hvorfor orglets elektroniske tidsalder må betragtes som værende en realitet !

Det hybrakustiske kirkeorgel kan på grund af stor fleksibilitet ofte tilpasses selv de vanskeligste kirkerum, hvor et traditionelt pibeorgel ikke kunne have været bygget på grund af f.eks. plads- eller vægtmæssige begrænsninger.

Økonomisk er det en realitet, at mange danske pibeorgler er blevet udskiftet eller renoveret efter en periode på 25-30 år, hvorfor omkostningerne for et pibeorgel er af en ganske anselig størrelse.

Det danskudviklede hybrakustiske kirkeorgel vil efter vore erfaringer med komponentholdbarhed også være levedygtigt i 25-30 år og for det meste kunne bygges for mellem 25-30 % af udgiften til et pibeorgel af tilsvarende størrelse.

Omkostninger til vedligeholdelsen af selve instrumentet kan ofte reduceres væsentligt.



Men holdbarheden……?

Det er naturligt at stille et spørgsmål omkring holdbarhed, da et kirkeorgel skal være en del af kirkens daglige funktion i en lang årrække fremover. Med den højeste håndværksmæssige kvalitet vil spørgsmålet til sidst kun kunne blive rettet mod den rent elektroniske del af instrumentet.

Gennem vore mange overvejelser er vi nået frem til følgende minimumskrav:

  1. De elektroniske komponenter skal kunne tåle store udsving i luftfugtighed og temperatur, uden at orglet kommer ud af stemning.

  2. De benyttede komponenter skal alle være af en kvalitet, der i princippet ikke kræver nogen vedligeholdelse.

  3. Komponenternes indbyrdes sammensætning skal kunne medføre en forholdsvis simpel udskiftning til nye elektroniske dele, som den fremtidige udvikling måtte bibringe.

  4. Sikkerhed for at de benyttede komponenter i det nybyggede orgel vil være tilgængelige som reservedele i en periode af mindst 20 år fra indvielsen af instrumentet. Komponentholdbarheden har allerede på nuværende tidspunkt vist levedygtighed på langt mere end 30 år.

  5. Alle enheder er modulopbygget, således at de enkelte funktionelle komponenter kan udskiftes med den til enhver tid bedste og billigste teknologi. Ønskes en udvidelse eller ombygning om f.eks. 25 år, vil denne ombygnng/renovering ligeledes være tilsvarende mange gange mindre end renovering/ombygning af et pibeorgel af tilsvarende størrelse.



Ansgar_1

Sikeborg

Privat Eje

Bisp

sundby