B5












Skandinavisk Orgelcentrum
Akustiske Kirkeorgler


Ergonomi


Igennem hele orglets historie har arkitekter udtænkt og skabt de mest fantastiske orgelfacader og kunstneriske udsmykninger.

Desværre er en plads til organisten blevet "glemt" -eller først tilføjet i allersidste øjeblik.......

Mange organister er blevet gemt af vejen bag en prægtig orgelfacade, hvorfra den udøvende musiker næsten ikke kan høre orgelklangen fra rummet, eller kun kan høre de 8 største pedal piber.

Hvis organisten tillige er 190 cm høj og har meget lange underben,
kan han ikke få foden ind over svelletrinnet uden at skulle udføre akrobatiske øvelser med rygskader som resultat.

Den lille rare dame, som afløser en gang imellem kan derimod ikke nå ned til pedalerne og samtidig betjene det øverste manual, da de fysiske dimensioner ikke er ergonomisk afstemt.

Dette måtte organisterne tidligere selvfølgelig bare indordne sig under,
men med de nye tider, som i dag bringer menighedsrådene i en samfundmæssig position med samme forpligtelser som alle andre arbejdsgivere, vil  de arbejdsvilkår, som bliver tilbudt en kirkelig medarbejder helt naturligt være af en lovpligtig karaktér, som decideret  påbyder det enkelte menighedsråd at foranledige både en ergonomisk og funktionel siddestilling, -uanset om det drejer sig om kirkens kordegn, præst eller organist.

Dette ansvar er der heldigvis flere og flere menighedsråd, som med stor omsorg tager del i.  Disse ansvarlige menighedsråd baner vejen for bedre arbejdsvilkår for de kirkelige medarbejdere.

Hos Skandinavisk Orgelcentrum har vi  gennem et mangeårigt samarbejde med fysioterapeuter og kiropraktorer udviklet en række regler for indretningen af organistens arbejdsplads, således at vore spilleborde kan betjenes af mennesker med individuelle fysiske mål.






Ansgar Kirke Odense

Danhild Coll

Danhild 19